Jeg havde kontrol over, hvornår jeg pressede, og hvornår jeg afspændte
Jeg fødte første datter i 2011 på hospitalet, ukompliceret fødsel der startede med vandafgang og varede ca. 12 timer (dog kun ca 6 timer med veer). Læs om Carlas første fødsel her. Fødslen af min anden datter i 2014 var en planlagt hjemmefødsel, der også startede med vandafgang og varede 54 minutter fra start til slut:
40+1 (søndag): Får en smule tegnblødning om eftermiddagen. 40+2 (mandag): Til jordemoderkonsultation, livmoderhalsen udslettet, tre cm åben. Hun fortæller, at jeg jo ikke er i fødsel før jeg har veer, men det lover godt, at jeg allerede er åben.
Spiser en frokost på LéLé med Jacob, og kører hjem og får en lur. Om aftenen synes jeg det murer lidt mere end det plejer, og går i seng kl. 22.30.
Fortæller Jacob, at jeg altså skal føde i nat, så han kan godt komme i seng (Det har jeg dog truet med før, men en eller anden dag skal det jo passe). Ligger og lytter til afspændingsmusik, mens jeg prøver at mærke efter om der er veer - det er der ikke. Jeg er dog helt spændt, tror virkelig at i nat er natten!
40+3 (tirsdag): Falder i søvn og vågner kl. 3.20 ved et lille plop indeni, vandet er gået. Jeg vækker Jacob, der går i gang med at gøre klar til at fylde fødekar, og jeg går på toilettet. Jeg ringer til min fødselshjælper først, dernæst vagthavende jordemoder på Hvidovre. Hun spørger til første fødsel og til fostervandet. Jeg opdager at der er nogle klatter i det, og hun siger, at jeg jo egentlig ikke må føde hjemme, når der er tegn på grønt fostervand. Hun vælger dog at sende en jordemoder med det samme så må hun se det an da hun, som hun siger, kan høre jeg allerede har hyppige veer. Sandt nok, jeg har haft et par småveer, med kort pause i mellem. De næste 20 minutter forsvinder ligesom bare, jeg prøver at komme fra toilettet, men føler hele tiden jeg skal af med noget. Tænker det er den naturlige udtømning inden en fødsel. Veerne tager til i styrke for hver gang og bliver også længere. Veerne er til at holde ud med overfladisk vejrtrækning (laboro), og pauserne er der, selvom de er korte. Så jeg føler, jeg er med i fødslen stadigvæk. Afblæser fødekarret ret hurtigt, da jeg slet ikke kan forestille mig at ligge i det, med den pressetrang jeg har. Jordemoderen ringer og siger hun er på vej kl. ca. 3.50. Jeg får Jacob til at ringe og skynde på hende, da jeg i det samme mærker efter forneden, og opdager barnet er på vej - jeg kan mærke hendes hoved (og at hun har hår)!
Hun får ham til at følge mig venligt men bestemt væk fra toilettet for, som hun siger, det er ikke det optimale sted at sidde, hvis man har pressetrang. Jeg ligger mig på knæ og albuer på sengen, og jordemoderen er på medhør, og guider mig til at gispe. ”Du skal forberede dig på, at jeg måske ikke når at komme”, siger hun og jeg siger: ”jamen det SKAL du!” Jacob åbner for hende 6 min. efter vi har ringet hende op, og hun kommer ind, smider tasken og tager handsker på: ”Så Carla, jeg er her, nu kan du presse”. Efter 4 presseveer, hvor jeg følte jeg havde fuldstændig kontrol over hvornår jeg pressede og hvornår jeg afspændte, fødte jeg en dejlig pige kl. 04.14 - under en time efter at jeg var vågnet! Hun blev født i en skylle af brunt/grønt vand, så hun blev tørret af mens hun skreg af sine lungers fulde kraft. Smuk og kær og vores dejlige lille datter. Hun suttede straks og blev sent afnavlet. 3620 gr. og 50 cm. Selv blødte jeg et minimum, og fik kun tre små sting. Helt lykkelig lå jeg i min egen seng og spiste hjemmebagte boller og drak kaffe, mens solen stod op. Et par timer efter vågnede Vilja og jeg gik ind for at hente hende. Hun gik stolt og forventningsfuld ind for at se babyen: ”Må jeg godt holde lillesøster?”
Carla har født endnu et barn med Smertefri Fødsel-teknikkerne. Læs om hendes tredje fødsel her.
