top

Jeg fik kæmpe ros fra jordemoderen

Hej Anja

Så er vores lille mirakel kommet til verden — og jeg tænkte, at jeg lige ville give dig en tilbagemelding efter flittigt at have brugt hjemmestudiet.

Mine veer startede kl. 00.30 natten til fredag d. 15.10.10. Kl. 04.04, og samme nat lå Elliot på min mave og fødslen var veloverstået.Veerne kom fra begyndelsen som lyn fra en klar himmel, og inden der var gået 30 min., var der kun 3 min. i mellem. Der var virkelig fart på. så jeg måtte ringe til jordemoderen kl. 01.45 med aftale om at mødes på hospitalet kl. 02.30. Da var der kun ½ min. mellem veerne. Jeg prustede med og følte, at jeg styrede veen og havde KÆMPE glæde af teknikkerne fra hjemmestudiet!!!! Jeg kunne ikke få hele smerten væk — men det lykkedes mig, at få smerten koncentreret til mine ben og ikke så meget i selve livmoderen.

Ankommet til hospitalet var jeg 4 cm. åben. Jeg kom op at stå ved sengegavlen for at få kørt den obligatoriske strimmel. som viste at baby havde det fint og reagerede perfekt. Viste også at veerne var STÆRKE, og der var enorm ros fra jordemoderen, som jeg havde indviet i fødeteknikkerne forinden.

  

Efter 30 min. havde jeg åbnet mig yderligere 6 cm. og var klar til at føde Elliot. 5 presseveer senere lå han stor og fin på min mave!! Jeg fik igen kæmpe ros fra jordemoderen, som var imponeret over teknikken!!Jeg måtte efterfølgende love min jordemoder, at hun kunne få lov til at læse noget af materialet, så andre kan få glæde af det — præcis som jeg fik det.

Det skal siges, at pågældende jordemoder har været med til alle mine 3 fødsler, så hun ved, hvordan jeg har kæmpet de andre gange. Måske netop derfor, imponerede det hende meget. Det kan meget vel være at hun kontakter dig.Tak fordi jeg fik muligheden for at hjælpe mig selv igennem en fantastisk fødsel med stor hjælp fra dine teknikker. Hvor ville jeg ønske at mange flere gjorde sig den tjeneste at gennemgå dit studie i fødselsforberedelse.

Mange hilsner

Janne Lundberg Svendsen, Bornholm, 3. fødsel



 
© 2021 Smertefri Fødsel ApS.
webpage.io Content Management System.
HTML5 / CSS3