top

Tusind tak for hjælpen til en drømmefødsel

Tak for super gode lydfiler med vejtrækningsøvelser øvelsesmateriale, som jeg nødig ville have været foruden til min 3. fødsel.

Før min første fødsel, gik jeg til almindelig fødselsforberedelse, og følte jeg var mere styret end styrende under fødslen. Til min anden fødsel tænkte jeg, at jeg ALDRIG ALDRIG nogensinde skulle have flere børn, når det gjorde så ondt.

Da jeg blev gravid for 3. gang, valgte jeg at benytte Anjas hjemmestudie. Jeg var fuldstændig klar til fødslen psykisk og fysisk med kost og gode tilskud, men følte jeg manglede noget ny viden.

Der måtte være sket noget på de 14 år, og der dukkede Anja op som den frelsende engel. Jeg læste hendes hjemmeside igennem, og var ikke et sekund i tvivl om, at hun havde fuldstændig ret i at teknikkerne ville virke, hvis blot jeg fik dem bygget dem ordentligt ind inden fødslen ved at træne og træne — for de dybe vejrtrækninger til mine to første fødsler havde aldeles kun været en forstærkning af smerter i stedet for at lindre og hjælpe mig undervejs.

Veerne begyndte at tage til, og hun sagde, træk vejret dybt ned i maven og lungerne, Dorte. Med et stort smil, gav jeg hende svaret, jeg har det fint, det gør ikke ondt, når jeg trækker vejret på dén her måde, og min datter får faktisk mere ilt sådan her. Jeg følte i hele forløbet, at jeg havde kontrollen med min fødsel og de 2 jordemødre blot var til stede i baggrunden som støtte.

  

Jeg havde enormt meget energi og overskud til at pjatte undervejs. Det føltes meget nemt alt sammen, faktisk så nemt, at jeg lidt glemte det hele ind imellem. På trods af at jordemoder for 3. gang spurgte, om jeg dog ikke ville have lattergas, fik hun endnu et smil, jeg har ikke ondt, og jo de bider da veerne, men jeg klarer mig fint uden. Og ud kom Noa næsten smertefrit. Fire timer efter Noas fødsel tog jeg hjem igen.

Så med en drømmefødsel og en drøm af en vidunderlig lille dejlig datter i armene vil jeg blot sige tusind tak for hjælpen, Anja, og de rigtig støttende fødeteknikker fra hjemmestudiet.
Kærligst Dorte Klattschou & Noa 7 uger, 3. fødsel



 
© 2021 Smertefri Fødsel ApS.
webpage.io Content Management System.
HTML5 / CSS3