top

Kære Anja Så kommer der lige en lille beretning om min fødsel.

Så kommer der lige en lille beretning om min fødsel. Jeg nåede at tage på Hvidovre 41+5 og få kørt en strimmel og konstateret, at baby så ud til at have det super fint. Hverken i telefonen eller på Hvidovre mødte jeg noget pres om at jeg skulle sættes i gang - kun opbakning! Så det var rigtig dejligt, da det var det der havde fyldt meget den sidste uges tid op til fødslen. Jeg fik så en ny tid to dage efter (42+0), men fødte 41+6. 

Jeg fulgte min datter i skole og kom hjem og så begynde der lidt murren i maven og første sammentrækning kom kl. 9.30. Der fik jeg så aflyst min akupunktur-tid hos Krista :-) Og så gik det bare så fint derfra. Jeg klarede alle udvidelsesveer fuldt afslappet og med god energi. Da jordemoderen + studerende kom kl. 13.20 var jeg meget i tvivl om, hvor i forløbet jeg var, men kunne mærke, jeg var på vej i fødeland.

  

Jeg blev undersøgt for at finde ud af, hvor travlt Mikkel skulle have med at fylde karret, og jeg var 8 cm. Så tog jeg de sidste udvidelsesveer i karret - så skønt! Og så begyndte jeg at kunne mærke pressetrangen komme.


Det var virkelig fedt at være i vandet, hvor jeg kunne vende mig rundt uden besvær, og mens jeg pressede hovedet ud, havde jeg begge hænder på mellemkødet, så jeg kunne følge så fint med i det hele. Kl. 14.35 var baby ude. Alt gik bare lige som jeg havde ønsket mig - og jeg var, når jeg selv skal sige det - ret sej til at føde!  Det mente jordemødrene og min mand nu i øvrigt også :-)Undervejs i fødslen havde jeg kun stor tro på at alt gik som det skulle. Og resultatet: 4400 g lækker lillesøster, der nu har fået navnet Tea. Så dejligt, at de tanker omkring igangsættelse, termin mm, der havde fyldt meget i ugen op ikke nåede at forhindre mig i at være tryg ved at føde hjemme og dejligt at det bare gik i gang af sig selv inden for de 42 uger. 

De bedste hilsner Marie


 
© 2024 Smertefri Fødsel ApS.
webpage.io Content Management System.
HTML5 / CSS3