top
Print side E-mail side 

Da Eva fik Lilly & Mads — på én gang

Kære Anja
Som lovet kommer her min fødselsberetning, fødslen af vores tvillinger, Lilly og Mads.

Tusind tak fordi dine teknikker gjorde fødslen af vores tvillinger til en helt fantastisk oplevelse!

Da jeg blev gravid, havde jeg en drøm om en rolig og tryg hjemmefødsel. Den drøm forsvandt hurtigt efter jeg blev klar over, at jeg ventede tvillinger. Ved første jordmoder besøg blev jeg gjort opmærksom på, at en tvillingefødsel ses som en risiko fødsel, og hospitalet ville stille med et fodboldhold af jordmødre, læger, sygeplejersker og andet godtfolk. Jeg fik helt sved på panden og blev beklemt ved tanken om alle de mennesker, som skulle se mig føde.

Jeg deltog sammen med min mand i fødselsforberedelserne, som blev tilbudt på Nordsjælland hospital i Hillerød. For hver kursusgang blevjeg mere og mere utryg. Der kom flere og flere spørgsmål, som jeg følte ikke blev svaret grundigt nok på.

  

En veninde omtalte Smertefri fødsel og jeg tilmeldte mig med det samme et kursusforløb. Alt det gode kursusmateriale blev gennemlæst, og debrugbare øvelser blev trænet og trænet, og så trænet lidt ekstra, så jeg var sikker på, at være helt klar til fødslen.


Jeg var blevet sendt til akut afdelingen for gravide på Nordsjællands hospital i Hillerød af min jordmoder, fordi risikoen for svangerskabsforgiftning var til stede. Jeg var i uge 35+5, og ikke klar til at føde vores tvillinger. De to små havde bedst af, at blive i min livmoder et par uger endnu, så jeg så besøget på akut afdelingen, som lidt overflødigt. Mens jeg ventede på at få taget blodtryk og målt hjertelyd gik fostervandet. Jeg havde åbnet mig 4 cm, og jeg var i fødsel.

Det hele forgik meget roligt. Jeg blev kørt til en fødestue, hvor en jordmoder og en jordmoderstuderende tog sig af mig. Da der ikke rigtig kom mere gang i fødslen, og klokken var 22 blev min mand og jeg puttet i seng, og så håbede vi alle, at fødslen gik i gang af sig selv.

Næste morgen ved halv seks tiden kunne jeg mærke muskelsammentrækningerne tage til. Jeg kunne ligeledes se dem afbilledet på den skærm, som viste tvillingernes hjertelyd. Når sammentrækningerne tog til viste jeg, at det kun varede et til to minutter, og jeg arbejdede mig igennem dem med min vejrtrækning. En muskelsammentrækning ad gangen. Kun én ad gangen, ellers blev det for meget for mig. Jeg kunne ikke overskue hele fødslen lige der. Lige præcis, som du havde lært mig. Det var en kæmpe hjælp, at vide, at det tog max to minutter, så var det ovre igen. Pludselig var jeg i pressefasen, og vores søn var klar til at komme ud. Igen hjalp Laboro vejrtrækningen mig, når jeg skulle holde igen. Det var så rart at jeg vidste, hvad jeg skulle gøre i de forskellige faser af fødslen. Vores søn blev født uden smerte og uden brug af smertestillende. Så var det vores datters tur til at blive født. Hendes fosterhinde var endnu intakt, så jordmoderen stak hul på denne, og afdelingsjordmoderen holdt fast på hende igennem mit maveskind og guidede hende til fødselskanalen. 16 minutter efter vores søn var født, kom vores datter til verden. Begge velskabte, sunde og raske.

Jeg havde kontrol over fødslen, var ikke påvirket af smerter eller smertestillende medicin. Det var en fantastisk og vidunderlig oplevelse at føde vores tvillinger. Jeg vidste, hvad der ville ske og var ikke bange for den næste ve eller for de smerter, som ville komme. Fordi du havde klædt mig rigtig godt på.

Hver gang jeg møder en gravid anbefaler jeg Smertefri fødsel og fortæller om min fantastiske fødsel.

Af hele mit hjerte tak! Og godt nytår til dig og alle dine kære.

Knus Eva


 
© 2024 Smertefri Fødsel ApS.
webpage.io Content Management System.
HTML5 / CSS3