top
Print side E-mail side 

Fødselsforberedelse kun for dig

BOOTCAMP FOR DIG hos Smertefri FØDSEL

En bootcamp for dig hos Smertefri Fødsel™ er til dig, der trin for trin vil trænes op til en aktiv fødsel, hvor dit eget koncentrerede fødselsarbejde er i fokus i stedet for smerte og panik. Du får den mest effektive panik- og smertehåndtering udviklet nøje efter den nyeste viden om smerteforskning.

Du kommer udelukkende til at få handlingsanvisende og håndgribelige fødeteknikker, en unik viden, du ikke kan læse dig til i bøgerne eller opnå indsigt i noget andet sted. Resultatet er, at du kan få en fødsel,  hvor du styrer smertesignalet i stedet for, at det stikker af med dig.

Dagen er til dig, som vil bruge én intensiv dag på at forberede dig på det forestående, krævende fysiske og mentale arbejde. Fokus er på dig, der skal føde som bevidst reagerende på din krop i forløbet ved at fokusere på det, vi har testet i årevis og ved fungerer. Forvent en uhøjtidelig, direkte, no-nonsens stemning og tilgang på dagen, hvor vægten lægges på, hvad du selv stiller op, som fødslen skrider frem. Du vil gå fra dagen opildnet til at gå til fødslen med krum hals, når veerne melder sig og have et uvurderlig fundament af viden om påvirkning af krop, hjerne og nervesystem, som du selv sætter i værk.


 

 

 

Sørg for at komme på bootcampen senest
en måned før termin eller tidligere

Det eneste det kræver er, at du afsætter tid til at øve et kvarter
hver dag en måned eller mere op mod termin.

Der efter et udførligt program med lydfiler, video og nedskrevne daglige øvelser, så der ikke er tvivl om, hvordan fødeteknikkerne gribes an - øv teknikkerne til åbningsfasen inden fremmøde efter lydfilerne. Mange vælger dog at tage et kursus hvor sidste modul ligger flere måneder inden termin, særligt hvis der er panik omkring at skulle føde. Viden om egen handling giver ro på.


 

 

 

Anmeldelser


 

Jeg vil råde kommende fødende til at forberede sig med metoden for at undgå, at angsten kommer. Når først den er der, mister man kontrollen. På mange måder er der jo en dobbelthed i fødslen, da det skal være lige dele accept af ikke at have kontrollen, men at lære den her metode, så du kan gå ind i uvejret og navigere igennem det.

Hvis du tror, du har kontrol uden forberedelse, så opdager du først, når du er i selve fødslen, hvor ekstremt det er. Derfor skal du forberede dig på den her måde, da det er en følelse af kontrol at have metoden. Ellers er der en god chance for, at du kommer til at ligge og skrige dig igennem fødslen uden at kunne stille noget op. Du skal forberede dig på det uventede, der kan komme, og her er du godt hjulpet med metoden.

Det er også vigtigt, at du har tiltro til, at teknikken vil virke for dig koblet med en accept af, at der ikke er noget, der hedder den perfekte fødsel. Det er perfekt nok i sig selv at bringe et barn til verden – og dejligt, hvis det bliver så smertefrit som muligt.

Et af de største øjeblikke i livet er at føde et barn, og den oplevelse er der en kæmpe fordel i, at være med i. Jeg kender så mange, der efter fødslen sige, at det var det mest rædselsfulde, de har oplevet. Jeg synes, at det er en af de bedste investeringer for at kunne være med og være til stede. Der er ikke noget tidspunkt i livet, du vil føle dig mere i live end under en fødsel. Det er virkelig her, du kan noget som kvinde. Den oplevelse er bare en større fornøjelse, når du ikke er angst eller bange for det, men betragter det som et vigtigt job i dit liv, som du skal forberede. Metoden gør, at du er tilstede ved din fødsel. Det samme oplevede mig mand. Han var meget mere rolig og tryg den her gang, fordi jeg havde teknikkerne, og han kunne se, at jeg var med i arbejdet og ikke var bange – også selvom forløbet bestemt ikke var ukompliceret.

Det er så vigtigt for tiden efter fødslen og barslen, hvordan fødslen er forløbet. Og også for dit sexliv. Du lærer med presseteknikken at arbejde både med og imod kroppen, så du kan undgå at gå i stykker. Jeg er ked af, at jeg ikke forberedte mig på den her måde første gang – men det troede jeg jo, jeg havde gjort med den såkaldte fødselsforberedelse i det offentlige. Men det er jo information og ikke forberedelse. Tilgangen med metoden kom derimod til at betyde alt for tiden under og efter fødslen.

Camilla Kjems

Jeg er 3. gangsfødende og har taget kurset før, så det var en genopfrisker med specifikt fokus på pressefasen og en beroligelse, jeg søgte. Før kurset var jeg urolig for pressefasen, men gik fra kurset med meget konkrete ideer til at afhjælpe en hurtig og belastende pressefase. Mere ro i maven og noget håndgribeligt at forsøge mig med.

Ønskelisten til fødslen er også en SUPER øvelse. Den er jeg rigtig glad for, at jeg har liggende nu. Jeg har sagt til adskillige, at det er noget af den bedste forberedelse, man kan give sig selv. Smertefrit bliver det måske ikke, men det giver en følelse af at være aktivt med og kunne gøre noget, være tilstede i egen krop og respektere det, den kan. Konkrete værktøjer til en situation, man ikke står i så tit, og som for førstegangsfødende er fuldstændig uvant. Det overrasker mig til stadighed, hvor følsomt og fantastisk det (stadig) er at skulle føde et barn. At kurset også er en mulighed for ro og fordybelse i den forestående oplevelse. Den fordybelse er der ikke meget tid til i en ellers travl børnefamilie. Anja er vidende, engageret - også efter mere end 15.000 kursister! Det er imponerende. Der er drive, interesse for den enkelte og nysgerrig i spil hele tiden.

Christine Justesen

Det, der ændrede sig med kurset, var, at jeg nu føler, at jeg kan overskue forløbet, fordi jeg ved, hvilke faser en fødsel falder i, og hvordan jeg kan tackle de enkelte faser gennem vejrtrækning og afslapning. Det betyder helt vildt meget for mit syn på og mine følelser omkring den forestående fødsel. Jeg er ikke bange, for jeg ved, hvad jeg skal. Og selv, hvis babyen skulle stå skævt, eller der opstår andre komplikationer, så føler jeg efter kurset, at jeg har værktøjer til at angribe det også. Det har betyder rigtig meget at være til det kursus! Den vigtigste lære er, at jeg som fødende er i kontrol. At jeg er med til at styre min egen oplevelse af følelsen - ikke at den styrer mig. Det overraskede mig, hvor simple teknikkerne er og hvor lidt hokuspokus-hippieagtigt det er :) Og det overrasker mig også, hvor hurtigt det sidder på rygraden af mig, og hvor let det er at huske, hvad man skal gøre hvornår. Det er meget instinktivt på en eller anden måde. Anja var meget nærværende og opmærksom. Og frem for alt meget pragmatisk og ikke prædikende. Selvom kurset var intensivt, sprang hun ikke over eller gik for hurtigt frem. Det føltes som om, der var rigtig god tid - jeg var sindssygt godt tilfreds, som man måske kan fornemme :)

Pernille Petersen

 

 

Kære Anja, jeg skriver for at sige TAK. Laboro endte med at blive min klippe i fødslen, som kun tog 5 timer fra første ve til Elena kom til verden. Hver gang jeg var lige ved at springe over, kunne jeg mærke, hvilken forskel det gjorde. Pressefasen gik godt og uden bristninger. Jeg var så heldig at føde med den jordemoder jeg havde haft til offentlig fødselsforberedelse, og hun vidste jeg havde gået hos dig og var fænomenal til halebensmassage, der endte med at blive den eneste smertelindring jeg fik og så åndedrættet. De blodprøver jordemoderen tog efterfølgende viste at Elena havde fået så meget ilt, at det var som om hendes krop ikke havde undergået fødslen. Hvis jeg skulle fremhæve mine og vores vigtigste take aways fra dit koncept er det:- laboro (som jeg brugte aktivt under veerne, pressefasen som bremse og siden under amning i begyndelsen) - fødestillinger på knæ og på siden - ønskelisten og de ideer og viden I gav os med ikke mindst at far kan tage imod (det blev en kæmpe oplevelse for Matthew!). Jeg er stadig overrasket over, hvor mange der har haft smertefulde fødsler som bare skal i glemmebogen. Jeg er dig utrolig taknemlig for de forberedelsesredskaber jeg fik med, som gjorde at jeg både fysisk og mentalt var klædt på til at handle aktivt og til at gøre fødslen til en af de helt store livsoplevelse for os begge.

Gitte Lønstrup


 

 

Komplet bootcamp for dig
i København

Pris 2.295,- kr.

Prisen dækker fuld forplejning én hel dag i mit studio i København; kaffe, the, himmelsk frokost, kage, en hel dags dybdegående, handlingsanvisende undervisning, der er en afveksling mellem praktiske øvelser, teori, motivation, fokusvisualisering og ultimative praktiske redskaber til, at du selv arbejder med hele vejen — og så naturligvis det eftertragtede øvelsesmateriale i form af øvelsesprogram, videoer & lydfiler, som sikrer dig, at du nemt kan øve før og efter kurset, så det hele sidder fast i reaktionsmønsteret, når du rent faktisk skal bruge det under fødslen, og ikke glider væk som en eller anden hengemt ubrugelig viden.

For at sikre, at du får fuldt fokus undervejs, er der max. 12 deltagere på bootcampen i København og ofte lidt færre.  

 Efter fødslen er du velkommen til efterfødselscafé, hvor din historie bliver en uundværlig del af den allerede voksende vidensbank om fødsler, der ikke foregår i forpinthed, men i aktivt arbejde med kroppen ud fra alt, vi ved om hjernen, nervesystemet og smerteforskningen. I tiden mellem kurset og terminen kan du til enhver tid henvende dig for yderligere rådgivning og vejledning, hvis der skulle opstå spørgsmål undervejs.



 

 

FORMIDDAG / SKUB SMERTETÆRSKELEN MAKSIMALT

3 FIKSPUNKTER, LABORO & SMERTENS PYSKOLOGI

Laboro er blevet kaldt naturens svar på anæstesi til både ordinære, storm- & koblede veer. Kombinationsafspænding leder op til dine tre fikspunkter, der flytter både din smertetærskel & udholdenhed markant.


Smertens psykologi

Du indføres i smertens psykologi og de bedst bevarede hemmeligheder om fødsler. Hvordan arbejder du aktivt med at nedbryde forestillingen om fødslen som ulidelig smertefuld og i stedet konkret selv tager fat der, hvor du rent faktisk kan gøre en forskel — og dén er stor.

De første mange timer af fødslen

Alt der behøves til den længste fase i fødslen, åbningsfasen; indøvelse af de to første teknikker i metoden. Du lærer, hvorfor det er smertefuldt at reagere instinktivt på kroppen, og hvordan der i stedet indarbejdes og aktiveres en bevidst indøvet reaktion på kroppens signaler.

Brug af laboro koblet til tre fikspunkter flytter grænsen for smerte og udholdenhed markant. Fødslens længde mister betydning, fordi det bliver et arbejde igennem fødslen. Veerne bliver en niven istedet for uudholdelig smerte.


 

 

 

EFTERMIDDAG

Presseteknik, FOREBYG bristninger & smertens psykologi


Pres og giv slip-teknikken

Bækkenet er ikke en statisk størrelse, og det samme gør sig gældende for bækkenbunden. Jo mere du ved, og hun har øvet at slippe muskulært samt mentaltrænet til pressefasen, desto mere vindes troen på, at noget så stort virkelig kan komme ud af noget så småt. Vink farvel til karsprængninger i øjnene og oplevelsen af at føde ud gennem ørene og vær med, når vi øver dirigerende pres sydefter. Vi forholder os både til ude, hjemme, i vand og på land, såvel som praksisnær understøttelse.

Du lærer en pressevejrtrækning, der gør, at hele presseveen udnyttes optimalt, og hvilken vejrtrækning der kan aktiveres for at modvirke bristninger.


 

Forebyg bristninger

Gennemprøvede videnskabeligt baserede tips og råd til at til at forebygge bristninger, når jeres barn skal presses ud. Vi gennemgår, hvordan du gør pressefasen så meget nemmere for dig selv og ikke mindst barnet. Vi træner den kløgtigst mulige pressefase med stort fokus på fleksibilitet og skånsom forløsning. Hvem skal tage imod det?


 

 

 

 

Mandens & jordemoderens rolle

Sådan får I det bedste samarbejde med jordemoderen samt indsigt i, hvad der er din og din partners individuelle og fælles opgave. Og hvad stiller I op, hvis samarbejdet ikke fungerer?

Bevidsthed & hukommelse

Fra mekanisk læring til kombineret forståelse og det afgørende i at gentage øvelserne, så de sidder på rygraden, når det gælder. Du kan lære det på én dag, men skal træne det for at kunne det. Sådan gør du frem til termin.
  


Kroppens eget apotek

Maskinrummet i fødslen kan påvirkes, du skal bare vide hvordan. Du får en enkel, faktuel gennemgang af kroppens hormoner under fødslen, og hvordan du med tre simple teknikker aktiverer det velstimulerende hormon oxytocin, så du som fødende har stærkt nedsat risiko for vesvækkelse og vedrop, fordi du ved, hvordan man naturligt kan sætte oxytocin niveauet i vejret og få veerne i gang, hvis de går i stå. I lærer hvornår adrenalin er din velsignelse og forbandelse, og hvordan der skabes flow i kroppens hormoner, hvilket er en forudsætning for fremdrift og oplevelsen af håndterbar smerte.  Hvis der bliver givet et vedrop, hvordan føles det så? Og hvordan håndteres de særlige veer?

Roller under fødslen

Treenigheden i fødslen har vidt forskellige roller. Du lærer, hvor de mødes, og hvor de adskiller sig og ikke mindst, hvordan du får bedst kontakt til og samarbejde med jordemoderen — og hvad du stiller op, hvis samarbejdet på stuen ikke fungerer. Fødslen er din, og du står med en meget stor indflydelse, når du kender dine muligheder og rettigheder.

Pressestillinger i praksis

Manden kan have en særdeles praktisk rolle i pressefasen, I guides lavpraktisk igennem hvordan.


 

 

 

 

Panikhåndtering


Ønskeliste

Ønskelisten er det vigtigste teoretiske og kommunikerende redskab på bootcampen. Uden viden og indsigt mister du indflydelse og andre kommer til at tage beslutningerne for dig. Vi gennemgår fra A-Z, hvilke procedurer du skal kende, og hvad du ønsker skal ske undervejs. Der  er overordentligt mange aspekter, du bør tage stilling til inden, så du også ved, hvordan du samarbejder optimalt med dem, der skal drage omsorg for dig under fødslen.

Fokusvisualisering

Mistes fokus, opstår der panik. Det sker for mere end 50% af alle fødende, og du skal vide, hvad du skal gøre, når du kommer derud. Din hjemmetræning og undervisning opgraderes med dét alle elitesportsfolk ved er nødvendigt for at klare store udfordringer: mentalbilleder. Ser du ikke en dyt, når du prøver at visualisere er hjælpen nær, da vi også øver en sproglig og sindsmæssig drejning.

Bevidsthed

Fra mekanisk læring til kombineret forståelse og det afgørende i at gentage øvelserne, så de sidder på rygraden, når det gælder.

Forvent det uventede

Den spontane versus den medicinske fødsel. Vi kender ikke udfaldet af fødslen, og du skal forberede dig på at forventede det uventede. Vi gennemgår igangsættelse og kejsersnit og brugen af teknikkerne i den forbindelse. Motorvejen kan slå et sving og det er særligt her, du har behov for at arbejde mentalt.

Individuel vejledning

Jeres fokus frem til termin. Og så afslutter vi naturligvis med at tjekke, om øvelserne sidder i skabet, og ønsker en fantastisk fødsel, hvor I gør arbejdet- fordi I nu ved i fællesskab præcis hvordan og har al mulig grund til at glæde dig til en fødsel, som I begge kan deltage aktivt i.


 

 

 

Digitalt modul

Intuitiv baseret amning

Kort & overskuelig guide & tips til den gode amning, når barnet beder om mad, uanset om det er første gang eller igen, så du sikrer dig maksimal nattesøvn, holder forstanden i behold (!) og undgår brystbetændelse, sår & rifter. Som det eneste undervisningsmodul optaget digitalt, så du kan tage det frem sammen med din partner, når du behøver det. Vejledningen er henvendt til både dig, der skal amme, og dig der skal støtte.



 
Bestil nu
© 2024 Smertefri Fødsel ApS.
webpage.io Content Management System.
HTML5 / CSS3