top

For 1 måned siden fødte jeg mit første barn ved hjælp af teknikkerne fra smertefri fødsel.

For 1 måned siden fødte jeg mit første barn ved hjælp af teknikkerne fra smertefri fødsel. Jeg læste bogen og øvede ud fra den. Mine veer startede D. 3/11 kl 18.30 og jeg startede straks laboro vejrtrækning, som fungerede super. På få timer var der 2-3 min mellem veerne og kl 22.30 tager vi på Hvidovre hospital. Jeg er 3 cm åben da jeg ankommer og efter en time på fødemodtagelsen er jeg i aktiv fødsel og er klar til fødegangen. Natten glider bare derudaf og jeg er fyldt med overskud. 

  


Kl 8.30 er jeg 9 cm åben og så gik det hele i stå. Kl 10 får jeg presseveer uden at være åben nok og jeg har så presseveer på fuld styrke de næste par timer uden at kunne presse, da baby stadig ligger på den forkerte side af livmoderhalsen.

De dygtige jordemødre bruger alle tricks for at få mig åben, men uden held. Til sidst må de, og jeg overgive os til en epidural, på trods af, at jeg helst ville have født uden medicin. Epiduralen sætter også en stopper for at føde i vand. Men den gjorde at jeg åbnede mig den sidste cm og endelig efter 26 timer, pressede jeg selv min store dejlige søn, på 3920 g, ud på en times tid, ved hjælp af presseteknikkerne. At jeg ikke få kejsersnit skyldes at min søns hjertelyd er helt i top, lige til det sidste, og det skyldes helt sikkert min super vejrtrækning :-) jeg er ved godt mod til næste gang jeg skal føde og som min jordemoder sagde: "Du gør det bare bedre næste gang". Smertefri fødsel har gjort at jeg ser tilbage på min fødsel med glæde, stolthed og kvidestyrke på fuld udblæsning ;-)

Naja Mathiasen, 1. fødsel


 
© 2024 Smertefri Fødsel ApS.
webpage.io Content Management System.
HTML5 / CSS3