Hjemmefødsel med Smertefri Fødsel FTW

Kære Anja,
Tak for et fantastisk kursus. Gorm kom til verden om natten d. 22. april i vores badekar Jeg er så glad for at jeg fik værktøjerne til smertehåndtering, for den her fødsel var langt mere intens end jeg husker min første fødsel var.

Jeg havde faser i min sidste fødsel som jeg husker som skræmmende og lidt paniske, bl.a. overgangen til pressefasen. Så denne gang ville jeg forberede mig bedre til fødslen for at se om jeg kune undgå de følelser. Ud over at forberede mig bedre på fødslen af vores andet barn havde vi også besluttet at føde hjemme. Pressefasen ved min første fødsel varede i over en time og vi blev ramt af proceduren der hed "at har man presset mere end en time så skal barnet tages med kop". Hun nåede dog ikke at blive taget med kop, for mens sygeplejersken lagde drop og stuen vrimlede med læger så kom hun til verden. Men den uro der bredte sig på stuen de sidste 5 min af min fødsel var nok til at det ville jeg ikke igennem igen. Derfor havde jeg foreslået min mand at føde hjemme.

Billede af Gorm få timer gammel (4130g, 55cm)

Først var han meget imod og jeg forstod hans bekymringer og slog det egentlig ud af hovedet igen indtil vi kom til første jordemoderkonsultation hvor hun foreslog hjemmefødsel. Jeg kunne ikke få armene ned efter hun havde fortalt om det og beroliget min mand nok til at han ville genoverveje sagen. Efter mange snakke kom vi så til beslutningen om at føde hjemme. Det gjorde fødslen til et fælles projekt og vores ansvar.

Her ved anden fødsel var jeg gået en uge over termin da jeg igen var til jordemoder. Her blev jeg tilbudt hindeløsning, hvilket jeg tog imod, og fik til igangsættelse 5 dage senere. Jeg var ikke pjattet med tanken om igangsættelse, hvilket betød at jeg heller ikke kunne føde hjemme som planlagt.

Heldigvis gik fødslen i gang af sig selv efter hindeløsningen. Det startede som lidt kraftigere plukkeveer og gik så efter nogle timer over i regulære veer. Vi fik aftalt afhentning og overnatning med bedsteforældre af vores store datter, i forhåbning om at hendes lillebror ville komme til verden i løbet af aftenen eller natten. Hele eftermiddag var veerne hyppige men meget korte og med lang tid imellem. Jeg blev frustreret og utålmodig og tænkte at "jeg føder jo aldrig i det her tempo", så jeg var oppe og gå hvileløst rundt for at sætte mere gang i det. Og det skal jeg love for der kom. Pludselig skiftede de lidt vattede veer til meget kraftige åbningsveer, meget kraftigere end jeg huskede den fra første fødsel. Jeg fortsatte med at bruge laboro vejrtrækningen og visualiserede min cykeltur op af valbybakke. Min mand ringede til fødemodtagelsen på Herlev og gik så ud og fyldte badekarret så jeg kunne få lidt smertelindring

Vi havde ringet til fødemodtagelsen tidligere for at informere om at der formegentlig kom en hjemmefødsel i løbet af aftenen/natten. Så da min mand ringede kl. 23.30 var der en jordemoder klar som i løbet af en time stod i vores lejlighed med alt sit udstyr. Jeg lå stadig ude i badet da hun kom, og med stadig kraftigere veer. Som veerne tog til blev det mere vanskeligt at lave den traditionelle laboro hvor tempoet skifter på toppen af veen. Mine veer føltes ikke som "en bakke", de var meget lige på og jeg kunne ikke skelne mellem start og udfasning. Der var dog pauser imellem veerne, så jeg kørte simpelthen den hurtige laboro hele vejen igennem veen og så pause. Visualiseringen blev i stedet til en sætning som virkede perfekt for at undgå panik: "Tag dig sammen. Tag dig sammen. Tag dig sammen".

Jeg blev hjulpet op af badet og ind i vores seng som var gjort klar til fødslen. Men jeg kunne slet ikke finde mig tilpas i sengen og rodede rundt for at finde en stilling som var bare lidt behagelig. Min mand foreslog at jeg skulle tilbage i badet og så måtte vi se på om jeg skulle føde der i stedet. Sådan blev det. Kort efter at jeg var tilbage i badekarret startede den frygtede overgang til presseveer, men denne gang kendte jeg til processen så jeg lod bare min krop bestemme. Det var utroligt befriende ikke at kæmpe imod pressetrangen som jeg nok var kommet til sidste gang. Ved den første rigtige presse ve (kl. 2.15) gik vandet og den bløde bobbel som før havde presset mod mit bækken blev pludselig sten hård. Det skræmte mig lidt fordi jeg kunne mærke hvordan hovedet satte sig fast i bækkenet og hvordan det svuppede op igen da presseveen gav slip. Jeg sagde højt at jeg var lidt bange for at presse til, men blev beroliget af både mand og jordemoder. Så ved næste presseve gav jeg den gas og så sad hovedet fast. Tre presseveer mere så kunne jeg mærke hovedet på vej ud og to presseveer senere sagde jordemoderen "nu skal du tage imod" og jeg tog armene ned og trak min søn op af vandet bare 17 min efter første presseve. Det var en fantastisk følelse. Jeg kiggede over på min mand som så stolt ud med tårer i øjnene.

Det efterfølgende forløb var meget afslappende og roligt. Jeg kom ind i min seng hvor vi havde tid med vores søn, han suttede allerede, min mand klippede navlestrengen da pulsen var ophørt, jeg fødte moderkagen og fik et par kosmetiske sting. Jordemoderen skrev rapport og vi skålede i champagne. Tre timer efter fødslen tog jordemoderen af sted igen, bare 5 timer efter hun var trådt ind ad døren. Jeg lå i min seng med vores smukke sovende søn i armene.

Det var min beretning med Smertefri fødsel J //Ditte

Da jeg bor i Island og ikke kan komme til efterfødselscafé

Denne gang fødte jeg selv mit barn

Det ærgrer mig helt vildt, hvis jeg aldrig skal føde igen

Dramatisk fødselsberetning fra Norge

Én af fødeteknikkerne blev min redning

En helt fantastisk fødselsoplevelse

Fødeteknikkerne var den altafgørende forskel

Fødselsberetning Rosa, født 38+4

Hej Anja! Jeg vil blot sige tak — For tre uger siden fødte jeg vores anden datter

Ingen angst eller panik under veerne denne gang

Ja, jeg skulle jo have været til