top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?

Grundkursus i smertefri fødsel™ - fødselsforberedelse

Et grundkursus i fødselsforberedelse Smertefri Fødsel™ er til dig, der trin for trin vil træne dig op til en aktiv fødsel, hvor dit eget koncentrerede fødselsarbejde er i fokus i stedet for smerte og panik. Fokus er 100% på handlingsanvisende og håndgribelige fødeteknikker, en unik viden, du ikke kan læse dig til i bøgerne eller opnå indsigt i noget andet sted. Resultatet er, at du kan opnå en fødsel, hvor du er med til at styre din krop i stedet for den styrer dig – også når veerne er mest intensive, fordi du husker fra din træning, hvad du skal gøre med kroppen, hvis hovedet står af.




Hvad siger kursisterne
Læs de mange fødselsberetninger fra henholdsvis første gangs fødende, anden gangs fødende og tredje gangs fødende







Modul 1
Kombinationsafspænding & Laboro vejrtrækning™

Alt du behøver til din længste fase i fødslen, udvidelsesfasen; indøvelse af de to første teknikker i metoden. Du lærer, hvorfor det er smertefuldt at reagere instinktivt på din krop under en ve, og hvordan du i stedet for indarbejder og aktiverer en bevidst indøvet reaktion på din krops signaler.
  • Kombinationsafspændingen. Du lærer at tænde og slukke aktivt for kroppens muskler. Vigtigheden af at gentage den og tre enkle fikspunkter på kroppen, som du kan trigge, når veen kommer, og dermed oparbejde energi i stedet for at nedbryde, hvilket afkorter oplevelsen af fødslens længde væsentligt. Du lærer at lade din livmoder arbejde i fred, når der er en ve ved at spænde helt af omkring dens arbejde.
  • Laboro vejrtrækningen™. Du får indsigt i og øvet den fuldstændig uundværlige Laboro vejrtrækning™ til udvidelsesfasen. Du lærer, hvordan du afgrænser veen og timet går ind i hver enkelt, så den ikke overmander dig, og du kan arbejde aktivt med den fra begyndelse til top og slut. Laboro vejrtrækningen giver dig en stor følelse af kontrol over veerne, når den laves sammen med kombinationsafspændingen. Effekten er, at dine længste veer vil føles mere, som om de niver, end decideret smerte, fordi du lærer at aktivere dit autonome nervesystem, så du lukker betragteligt eller helt ned for smerteoplevelsen igennem centralnervesystemet. Lyder det kompliceret? Det er det slet ikke, når du først får det lært!

    Fordi de to teknikker kombineret gør, at du lader livmoderen gøre sit arbejde i fred og ro og lægger pres på færrest mulige nerveender.
  • Kroppens hormoner. Du får en enkel, faktuel gennemgang af kroppens hormoner under fødslen, og hvordan du med to simple teknikker aktiverer det vestimulerende hormon oxytocin, så du har stærkt nedsat risiko for vesvækkelse og vedrop, fordi du ved, hvordan man naturligt kan sætte oxytocin niveauet i vejret og få veerne i gang, hvis de går i stå. Du lærer hvornår adrenalin er din velsignelse og forbandelse, og hvordan du skaber flow i kroppens hormoner, hvilket er en forudsætning for din oplevelse af smerte.
  • Din opgave til modul 2: Lyt lydfil 0 og øv 1 & 2a samt besvar alle spørgsmål mentaløvelsen først i øvelsesprogrammet.


Modul 2
Presseteknik, undgå sprækning & smertens psykologi

Vejledning i alle udfordringer fra hjemmetræningen og indøvelse af dit vigtigste snublehåndtag.
  • "Kontroller og giv slip presseteknikken". Du øver muskulaturen i ’kontroller og giv slip presseteknikken’ i , som understøtter livmoderens arbejde aktivt ovenfra og ned i stedet for at gøre som mange kommer til instinktivt; at presse bagfra og op. Når pressefasen sætter ind gør teknikken dig i stand til at undgå, at du presser ukontrolleret ud i det blå nede fra i stedet for dirigerende ovenfra. Teknikken gør, at du aktivt understøtter livmoderens arbejde og har mindre risiko for at gå i stykker, fordi du fører taktstokken i arbejdet.
  • Aktive fødestillinger. Presseteknikken kobles til aktive fødestillinger på land og i vand, som åbner dit bækkens tre fleksible punkter mest muligt og giver plads til en langt nemmere fødsel af barnet.
  • Gearskifte i vejrtrækning. Du lærer en pressevejrtrækning, der gør, at du kan udnytte hele presseveen optimalt, og hvilken vejrtrækning du aktiverer, hvis du ikke må presse med.
  • Undgå sprækning. Gennemprøvede videnskabeligt baserede tips og råd til at til at forebygge, at du ikke går i stykker, når du skal presse dit barn ud, og hvordan du forbereder at gøre pressefasen så meget nemmere for dig selv og dit barn.
  • Smertens psykologi. Du indføres i smertens psykologi og de bedst bevarede hemmeligheder om fødsler. Hvordan du arbejder aktivt med at nedbryde forestillingen om fødslen som ulidelig smertefuld og i stedet konkret selv tager fat der, hvor du rent faktisk kan gøre en forskel – og dén er stor.
  • Bevidst anvendelse. Sådan hæver du niveauet i din træning fra mekanisk til bevidst kombineret brug af teknikkerne, og rådgivning i hvornår du kan gå i gang med andet niveau i Laboro vejrtrækningen efter lydfil 2b.
  • Til modul 3 skal du øve alle tre trin i øvelsesprogrammet kombineret med lydfil 1, 2a og 3.


Modul 3
Din, partneren & jordemoderens rolle samt teknikkerne i praksis

På modul 3 inviteres ham eller hende, du skal have med til fødslen, med indenfor. Fordi det er trygt at have én ved din side, der kender teknikkerne og konkret kan understøtte dig i brugen af dem.
  • Teori & praksis. Fødslen gennemgås teoretisk og praktisk i forhold til fødeteknikkerne for din partner. Der vises, hvad du har øvet, og hvordan teknikkerne kan understøttes af den, der ikke skal føde. Og bare rolig, kære partner, vi sidder ikke og puster i rundkreds, men holder os til facts, og hvordan du konkret kan hjælpe den fødende.
  • Direkte hormonpåvirkning. Vi tager tråden op fra den teoretiske viden om kroppens hormoner og omsætter den til 4 lavpraktiske, uundværlige massageteknikker, som din partner kan anvende aktivt under fødslen for at stimulere din oxytocin og endorfiner.
  • Roller under fødslen. I lærer om jeres to vidt forskellige roller under fødslen, hvor de mødes, og hvor de adskiller sig og ikke mindst, hvordan I får bedst kontakt til og samarbejde med jordemoderen – og hvad I stiller op, hvis I ikke kan sammen.
  • Pressestillinger i praksis. I øver presseteknikkerne som par, så I ved, hvordan I bedst kan gå ind i dem sammen.
  • Fødefilm. I får som par sat praksis bag teorien og øvelserne i aktion, når vi ser et råklip fra vores egen dokumentar i produktion, hvor en kvinde anvender fødeteteknikkerne under en hospitalsfødsel. Her kan du med egne øjne se kombinationen af henholdsvis laboro vejrtrækningen, kombinationsafspændeingen og presseteknikkens enorme effekt, når de bruges i praksis.
  • Hjemme skal I sammen læse kapitlet i øvelsesprogrammet skrevet specifikt til partneren og kan sammen se videomaterialet for at få repeteret teknikkerne i praksis.
  • Til modul 4 skal du øve efter teknik 1, 2 og 3 i øvelsesprogrammet og alt efter terminsdato lydfil 1, 2a eller 2b samt 3.


Modul 4
Mentalbilleder fra elitesporten, amning & champagne
  • Mentalbilleder. Din hjemmetræning opgraderes med dét alle elitesportsfolk ved er nødvendigt for at klare store udfordringer: mentalbilleder. Du guides igennem brugen af dem, at finde dit eget billede og forskellen på karakteren af dem til både udvidelses- og pressefasen. En uundværlig del for at klare selv de længste veer og andre udfordringer under fødslen.
  • Intuitiv amning. Kort & overskuelig guide & tips til den gode amning, når barnet beder om mad, uanset om det er første gang eller igen, så du sikrer dig maksimal nattesøvn, holder forstanden i behold (!) og undgår brystbetændelse, sår & rifter.
  • Bevidsthed. Fra mekanisk læring til kombineret forståelse og det afgørende i at gentage øvelserne, så de sidder på rygraden, når det gælder.
  • Motivation. Sådan holder du motivationen i hjemmetræningen frem til termin – nu du har fået kørekortet, men selv skal ud og køre bilen. Du finder frem til dit daglige program fra nu af og fokuserer på den del af de tre læringsstile, som passer bedste til dig (auditiv, visuel eller kinæstetisk).

Og så afslutter vi naturligvis med at tjekke, om du gør alle teknikkerne korrekt for til sidst at finde champagneglassene frem og skåle for en fantastisk fødsel, hvor du gør arbejdet- fordi du nu ved præcis hvordan og har al mulig grund til at glæde dig til en fødsel, som du tager aktivt ansvar for.
 
København: Deltagerantallet på grundkurset er altid maks 10 og gerne færre på de kurser, der ligger før kl. 19.00, mens grundkurset om aftenen kan komme op på 12, men maks 14 deltagere afhængig af termin og sæson.


Begynd senest 2-3 måneder før din termin
Vi anbefaler, at du tager et grundkursus, når du har minimum 2-3 måneder til termin, da gentagelse af øvelserne over tid er afgørende for effekten. Et alternativ til grundkurset kurset er intensiv kurset eller et hjemmestudie. Hvis du begynder på øvelserne senere end én måned før, er det desværre for sent at få indarbejdet teknikkerne, og vi må henvise til andre former for fødselsforberedelse.


Pris
2.295 kr. Prisen dækker fem mødegange, der er en afveksling mellem praktiske øvelser, teori og mentaltræning – og så naturligvis det udførlige, eftertragtede øvelsesprogram, videoer & lydfiler, som sikrer dig, at du nemt kan øve videre hjemme. Den femte gang vi ses, er det til efterfødselscafé, hvor du kan dele ud af dine erfaringer med teknikkerne.


Nyhedsbrev
Hold dig opdateret med kurser og andre tiltag


Gratis foredrag
I SMERTE SKAL DU FØDE ELLER SKAL DU VIRKELIG DET?

København, Århus, Aalborg, Odense, Roskilde, Herning & Svendborg

Sommeren 2013 er vi landsdækkende med mere end 50 byer i Danmark & 1 i Grønland

TILMELD



NY UDDANNELSE
Bliv uddannet i Smertefri Fødsel:Anja Bay Metoden
2013

[FULDT BOOKET]
LÆS MERE



Du har ingen varer
i din indkøbsvogn!
Antal:
0
Pris:
DKK 0,00
Jeg har taget flere forskellige kurser i fødselsforberedelse, men kunne have nøjedes med dit. Fordi dét er det mest anvendelige og indgyder den største tro på mig selv som fødende. Jeg har været utrolig glad for dit kursus og anbefaler det til alle. Du underviser fantastisk godt og ved, hvad du snakker om.
- Emilie Halberg
Flere anbefalinger
 
Tip dine veninder
 
INTENSIVT KURSUS
Grundkursus
HJEMMESTUDIE
Lørdag
uge 21 2013
25
maj
Copyright © Smertefri Fødsel ApS - All Rights Reserved.

webshop.io Content Management System.